Køb og Salg af Kolonihavehus

Dokumenter vedr. Køb og Salg

Salg/vurdering af have

Der afvikles salg af have efter aftale med formanden og/eller kassereren.

Inden salg skal der fortages en vurdering af havelodden af vurderingsudvalget. Denne vurdering er den højeste pris der kan tages.

Vurdering af havelodden bestilles hos formand eller kasserer se under kontakt

Før vurdering skal hus, have og anlæg lovliggøres.

En vurdering koster ca. kr. 1.500 og er gældende for 1 år. Hvis haven ikke er solgt inden 12 mdr. skal der foretages ny vurdering, ny vurdering koster også ca. kr. 1.500, -.

Vurderingen afregnes med vurderingsudvalget. Forgæves fremmøde for udvalget medfører et gebyr på kr. 750,- og ny dato for vurdering skal aftales med formand eller kasserer se under kontakt.

Vurderinger foretages efter aftale.

Giver vurderingen anledning til bemærkninger, der er til hinder for gennemførelse af salg, skal disse forhold være bragt i orden senest 8 dage, før salg kan gennemføres.

 

Senest 8 dage før salg skal formanden/kasseren have vedhæftede køberaftale til rådighed i udfyldt stand samt løsøreliste, vedtægter og ordensregler, med samlet pris på løsøret underskrevet af begge parter.

Desuden vandaflæsning af hensyn til afregningen, der aflæses ved salg.

Disse oplysninger kan afleveres via e-mail efter aftale med formanden/kasseren.

Sælger indhenter tingbogsoplysninger hos tinglysningsretten inden vurdering.

Ved salg/overdragelse i forbindelse med dødsfald skal der foreligge en skifteretsattest.

Køber betaler indmeldelsesgebyr på kr. 5.000, – til Andelsbanken reg.nr. 5314 kontonr. 0249559 med angivelse af indbetaler og havelod nr. Købesummen overføres til konto 5314 0249567 i 6 bankdage.

 

Nedenfor kan du hente vejledning i løsøreansættelse, samt liste til løsøre.